Bodil Storm

Ja så er der storm over Danmark. Vi har “fri” i dag, da vi ikke kan vaske vinduer og ja jeg har nogle legepladsrapporter jeg kan lave, men med tanken om at vi i weekenden kører fuld skrue, så er det efter min mening en god ide at holde weekend nu og så kører på når gemalen også kører på.

Vi har været en tur nede ved campingpladsen for at sikre vores campingvogn, og har intet fortelt oppe, så det behøver vi ikke at tænke over. Men lidt nervøse er vi (jeg) da alligevel, men håber det bedste. Jeg havde jo en forventning om at vores fortelt klarede sidste storm, men det gjorde det desværre ikke, men derfor kan vi jo stadig forvente og håbe det bedste.

Handlet ind er der også blevet gjort, og forbi svigerforældrene for at handle ind for dem, nu de ikke har bilen mere, så jo selvom vi har haft fri, så har der været nok at se til.

Nu er vi så kommet hjem, sat bilerne hvor vi tror de er i sikkerhed og fået alt sat fast som kan sættes fast, ja så er vi kravlet indenfor. Al unødig udkørsel frarådet i det sydjyske, så nu bliver vi hjemme! 

Tvet er tændt, maden skal bare i ovnen, dynerne tages ind på sofaen, så nu skal der hygges og ses film. Håber taget holder, og der ingen ulykker sker.

God blæsedag til alle og så kan Bodil Storm bare komme an, vi er parat

Skriv en kommentar